OPSTALDNINGSKONTRAKT
§ 1. AFTALENS PARTER
Denne aftale om opstaldning af hesten
(hvor begrebet ”hesten” omfatter såvel heste som ponyer) :
er indgået mellem
Øresundskystens Rideklub
Kellerisvej 50
3060 Espergærde
CVR 47458617
og
Lejers navn:
Adresse:
Tlf.
§ 2. OPSTALDNINGSPERIODE
-
- Aftalen træder i kraft ___________ og løber indtil aftalen opsiges af én af parterne.
§ 3. BETALING
-
- Som vederlag for opstaldning af hesten betaler lejer pensionspris efter den til enhver tid gældende prisliste. Prislisten fastsættes af udlejer i henhold til udviklingen i wrappriser m.v. og er oplyst på ØRK's hjemmeside
- Prisen er for nuværende kr. ________,- pr. måned.
- Ændring af pensionsprisen kan ske med 1 måneds varsel til den første i en måned.
- Opstaldning betales månedsvis forud, idet beløbet forfalder til betaling den første i måneden.
- Såfremt der ikke sker rettidig indbetaling vil der blive fremsendt en rykker, hvorved der pålægges et rykkergebyr på kr. 100,00 pr. rykker.
- Det skal fastslås, at manglende rettidig indbetaling af boksleje medfører en misligholdelse af denne kontrakt, hvorved udlejer har ret til at opsige kontrakten, hvilke medfører, at hesten skal flyttes og retten til tilbagebetaling af depositum frafalder.
- Såfremt lejer er i restance med betaling af bokslejen, kan udlejer udøve tilbageholdelsesret i hesten, hvilket betyder, at udlejer kan nægte at udlevere hesten til lejer eller andre, som ønsker hesten flyttet, før den manglende boksleje er betalt til udlejer. Meddelelse om udøvelse af tilbageholdelsesret meddeles lejer ved anbefalet brev.
§ 4. DEPOSITUM
Som depositum indbetaler lejeren en måneds boksleje på tidspunktet for aftalens indgåelse.
§ 5. UDLEJER ER FORPLIGTET TIL
- At stille en boks til rådighed for hesten.
- Fodring af hesten med fagligt korrekt foder efter aftale med lejeren.
- At give hesten wrap/hø efter aftale med lejeren.
- Ud –og indlukning fra fold, efter aftale med lejer.
- At have plads til sadel og øvrigt udstyr i begrænset omfang.
- En faglig korrekt pasning af hesten.
- Fri adgang til alle faciliteter.
- At give adgang til ridecentret alle ugens dage indenfor åbningstiden
Ad a)
Alle heste bliver forsøgt placeret således, at det passer bedst muligt til deres temperament mv., hvorfor udlejer forbeholder sig retten til, at omplacere heste for at tilgodese alle heste.
Ad b og c)
Der fodres 3 gange daglig med kraftfoder og 2 gange dagligt med wrap/hø.
Ad d)
Alle heste er som udgangspunkt på fold hver dag.
Udlukning sker mellem 8 og 9 efter morgenfodring for morgenhold og mellem 12 og 13 for eftermiddagshold
Indlukning sker under hensyntagen til vejrforhold men som udgangspunkt mellem 12 og 13 for morgenhold og mellem 18 og 20 for eftermiddagshold
Dårligt vejr: Såfremt vejret er ekstraordinært dårligt, og udlejer skønner, at det ikke vil være fagligt forsvarligt at lukke hestene på fold, vil hestene blive inde.
Udlejer sørger for, at hestene får vand på folden fra 1. marts til 1. oktober på foldene herudover er det pensionærens eget ansvar.
Husk aldrig at lade en enkelt hest være alene på folden. Dette betyder, at hvis der kun er en hest tilbage, når man har taget sin egen ind, så tager man også sidste hest ind.
Ad e)
Alle pensionærer får anvist plads til én sadel, 1-2 trenser og et skab pr. hest.
Ad f)
Såfremt det skønnes, at en hest har brug for akut dyrlæge eller smed, vil denne straks blive tilkaldt for lejers regning. Lejeren vil straks herefter blive underrettet. Ved sygdom som ikke anses for akut, vil lejeren blive kontaktet.
Lejeren giver ved denne kontrakt fuldmagt til, at udlejer kan tilkalde dyrlæge og smed på lejers regning, såfremt hesten akut har behov for at blive tilset af en
dyrlæge eller smed.
Ad g)
Udlejer kan lukke tilgangen til ridebane og ridehus. Dette meddeles ved opslag.
Lejer må kun modtage undervisning fra ØRK's egne undervisere på ØRK's matrikel.
OBS at al undervisning skal meldes ud på forhånd, senest dagen før via messenger
§ 6. UDLEJER ER IKKE FORPLIGTET TIL
- At påtage sig ansvar for hesten liv og førlighed, herunder sygdom og/eller skrammer, som hesten måtte pådrage sig under opstaldningen, medmindre dette sker/er sket i forbindelse med ØRK's egne medarbejdere eller officielle repræsentanters groft uforsvarlige eller forsætlige adfærd.
- At afholde udgifter vedrørende hesten, herunder udgifter til smed, dyrlæge mv.
- At tegne forsikring, der dækker den opstaldede hest, sadeltøj eller andet udstyr.
§ 7. LEJER ER FORPLIGTET TIL
- At påtage sig det erstatningsansvar, lejer / hesteejer efter lovgivningen har for skader, som hesten måtte forvolde.
- At holde hesten ansvarsforsikret.
- At udlevere det originale hestepas samt en kopi af ejercertifikatet ved opstaldning.
- At holde hesten fagligt korrekt beskåret og beslået.
- At behandle og omgås alle heste på opstaldningsstedet på en dyreværnsmæssig forsvarlig måde.
- Hvis ikke udlejer ikke skal muge, skal Lejer selv sørge for udmugning, således at hestens trivsel i boksen sikres.
- At give alle nødvendige oplysninger om hesten, således at udlejer kan tilgodese hesten bedst muligt samt træffe eventuelle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med hestens opstaldning.
- At sørge for, at hesten har en brugbar grime.
- At oplyse udlejer om længerevarende fravær fra hesten samt oplyse kontaktperson i perioden.
- At feje og rydde op efter sig selv og sin hest (stald, ridehus, ridebane samt gårdsplads).
- At overholde ridehusreglerne.
- At overholde ØRK's retningslinjer og regler for adfærd og færdsel på ØRK.
- At sørge for at egne medbragte gæster og børn overholder ordensreglerne.
- Selv at benytte den til enhver tid af udlejer anviste boks, idet lejer ikke uden udlejers skriftlige samtykke kan disponere over den anviste boks til andet formål end opstaldning af ovennævnte hest.
- At afholde udgifter i forbindelse med gødningsprøve og ormekur.
- At holde hesten vaccineret efter de til enhver tid gældende regler.
- At ride med ridehjem.
- At deltage i min. 1 arbejdsdag om året af en varighed på min. 3 timer.
- At overholde opsigelsesvarslet på 1 måned.
- Ikke at flytte hesten før endelig afregning har fundet sted.
- At male boksen ved indflytning- ØRK stiller maling mm til rådighed
§ 8. OPSIGELSE
-
- Denne aftale kan af begge parter opsiges senest den sidste hverdag i måneden, med 1 måneds varsel til den første i en måned, hvilket også gælder ved salg af hest, eller hvis hesten afgår ved døden.
- Boksen skal være ordnet senest ugen efter fraflytning inden lukketid. Forsømmes dette bortfalder lejers ret til tilbagebetaling af depositum.
- Ved fraflytning fra stalden skal lejer aflevere den sidst benyttede boks i samme stand som ved modtagelse. Evt reperationer skal godkendes af ØRK ved fælles besigtigelse. Dette gælder medmindre andet er aftalt mellem lejer og udlejer. Forsømmes dette, bortfalder lejers ret til tilbagebetaling af depositum.
- Depositum afregnes seneste måneden efter fraflytning i forbindelse med rengøring og reparation af boksen.
- I tilfælde af, at den anviste boks befinder sig i en stald, som lider undergang ved brand, stormskade eller lignende, kan udlejer opsige kontrakten uden forudgående varsel.
§ 9. MISLIGHOLDELSE
-
- Hvis en af parterne misligholder sine forpligtelser efter denne aftale, er den anden part berettiget til med omgående virkning at ophæve aftalen.
- Hvis lejer misligholder sine forpligtelser efter denne aftale, er udlejer dog berettiget til, for lejers regning at foranledige aftalens enkelte punkter opfyldt.
§ 10 UNDERSKRIFTER
Den / - 20 Den / - 20
_______________________________ _________________________________
Lejers underskrift Udlejers underskrift